2C Networks udvider igen og tilbyder nu strategisk rådgivning indenfor IT/OT Network & Security.
 
René Vester indtræder pr. 1. februar 2024 i ledelsen hos 2C Networks som ny Head of Consulting.
 
René kommer senest fra en stilling i STARK Group hvor han igennem de seneste 11 år har varetaget en række forskellige ledelses roller. Før det har René en fortid i konsulentbranchen med erfaring indenfor infrastruktur, virtualisering, arkitektur og presale. René kommer med det perfekte mix af teknisk/strategisk forståelse samt ledererfaring.
 
René bliver leder for alle 2C Networks System Engineers, hvor hans primære opgaver vil være at sikre den gode udvikling og de bedste leverancer til vores kunder.
 
René afløser Henrik Ballermann som indtræder i ny rolle som Head of Advisory idet vi oplever et stigende behov fra vores eksisterende og nye kunder for adgang til den strategiske rådgivning, som Henrik kan tilbyde indenfor IT/OT Network & Security. Henriks mangeårige erfaring med dialog med C-Level og forståelse strategiske tiltag, hjælper allerede flere af vores kunder. Og nu er der plads til at hjælpe endnu flere.

Stort velkommen til René.