Skip to content

Netværkskonsulenter til Aarhus og København

2C Networks oplever sund stabil vækst og søger derfor netværkskonsulenter til kontoret i Aarhus og til vores nye kontor i København. Det handler om at rådgive kunderne om udviklingen af deres netværksinfrastruktur og ikke ’bare’ som konsulent, men i rollen som deres trusted advisor.

Din rolle

Du bliver del af et entusiastisk og fagligt højt kvalificeret team med en udpræget ‘vi gør, vi kan, vi vil – kultur’ og får med reference til direktøren en helt central rolle i organisationen. Der er tale om en enestående mulighed for at sætte sit aftryk på en virksomhed i vækst – både i forhold til koncepter, ydelser og virksomhedskultur. Du får en høj frihedsgrad og et stort selvstændigt ansvar, men står på ingen måde alene. Vidensdeling blandt konsulenter og andre medarbejdere er en afgørende faktor for vores fælles succes. Det forventes således, at du bidrager bredt til den fortsatte udvikling af 2C Networks og aktivt tager del i aktiviteter, der understøtter forretningen og kulturen.

Dit primære fokusområde udgør kernen i vores forretning – design, konfiguration, implementering, fejlsøgning og optimering af netværksløsninger hos vores kunder. Du bliver kundernes “go-to” person for alle typer netværksopgaver og skal selvstændigt tage ansvar/ejerskab af kundernes problemer og drive dem i mål. Du varetager tekniske statusmøder, teknisk opfølgning og bidrager som specialist og ekstra ressource i spidsbelastningsperioder. Du bliver garant for den højest mulige kvalitet i leverancen af konsulentydelser til kunderne.

  • Vores primære teknologier er routing/switching, wireless, netværks-sikkerhed og network management.
  • Vores primære producent er Fortinet, men vi sætter en ære i at hjælpe kunderne med netop deres infrastruktur, herunder Cisco, HP/Aruba, Checkpoint, Palo Alto m.fl.

Din faglige profil

  • Relevant akademisk uddannelse + kompetencer på Cisco CCNP niveau
  • Stabilt erhvervsforløb med gerne mindst 3-5 års erfaring med lignende tekniske opgaver –
    enten som netværkskonsulent eller som intern netværksansvarlig i en IT-afdeling i en større virksomhed.
  • Solid dokumenteret praktisk erfaring med konfiguration og drift af netværk
  • Erfaring med firewalls/sikkerhedsløsninger
  • Bred teknisk forståelse og gode evner og vilje til at lære nye teknologier
  • Kommunikerer flydende på dansk og godt på engelsk i skrift og tale
  • Gode analytiske evner
  • Egen bil til rådighed for kørsel til kunder

Din menneskelige profil

Vi kigger efter talentet i den enkelte og værdsætter forskellighed. Vi er allerede en blandet flok af både introverte og ekstroverte typer – alle drevet af at lave fede løsninger til kunderne.
Så det handler i høj grad om din motivation samt din evne til at trylle gode løsninger frem både individuelt og som del af et hold.

2C Networks tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed med en stærk iværksætterånd, som du kan blive en del af. Vi tilstræber at sammensætte en arbejdsdag, der matcher dine ambitioner og drømme. Foruden grundløn, pension og klassiske arbejdsværktøjer tilbydes du at blive del af en bonusordning.

Next step

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du er motiveret og kan genkende dig selv i ovenstående.
Og skriv gerne et par linjer om, hvordan du definerer en god trusted advisor.

Vi ønsker at sikre det rigtige match og samarbejder derfor med blue search & selection.
Send venligst motiveret ansøgning og cv som pdf til konsulent Gustav Wenneberg,  gw@bluesearch.dk
(mrk. 2C-Aarhus / 2C-Kbh). Spørgsmål til processen rettes til Gustav på 27642727.

Spørgsmål af væsentlig karakter til stillingen rettes til direktør Ketil Johansen på tlf. 20751790.
Samtaler gennemføres løbende med henblik på hurtigst mulig opstart.

2C Networks tager hånd om virksomheders IT-netværk, så de trygt kan fokusere på deres forretning. Vi har rollen som betroet samarbejdspartner og hjælper typisk når netværk går ned, med løbende drift, vedligehold og optimering af IT-netværk samt ved opstart af nye IT-projekter. Vores tilgang er funderet i en stærk faglighed, vi er grundige og arbejder lavpraktisk og dedikeret – det skaber struktur, sikrer fremdrift og ikke mindst tryghed for kunden. Vi får det til at ske.

Virksomhedens stifter og direktør er Ketil Johansen. Ketil er en erfaren konsulent og virksomhedsejer med indgående systemforståelse i store og komplekse IT-netværk og med et personligt stærkt drive og store ambitioner. Virksomhedens højeste prioritet er opbygning af en kompetent og dynamisk organisation, og vi søger løbende flere nye medarbejdere.