2C Networks indefra – set udefra: Salgschefen

Hos 2C Networks har vi ambitioner om at vokse, og vi skal bruge flere gode folk. Derfor har vi allieret os med en nysgerrig sjæl udefra, til – gennem en række interviews – at give os nye vinkler på os selv og give dig et bedre indblik i, hvem vi er.
Det andet interview i rækken er med salgschefen, Thomas Tikjøb.

Sælger med teknisk indsigt

“I vores branche ser vi tit et anstrengt forhold mellem teknikere og sælgere, fordi der er en tendens til at oversælge løsningerne. Det sker ikke hos os. Det har stor betydning for mig, at jeg og mine fremtidige kolleger har produktindsigt. Vi skal ikke være eksperter i IT-netværk, men det kræver en overordnet forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. Jeg sidder ofte over for IT-chefer i store virksomheder, som jeg skal kunne have en samtale med, der er givende for begge parter. Det er vigtigt for mig at kunne det,” fortæller Thomas Tikjøb, der er salgschef hos 2C Networks.

Vi tager ejerskab

Thomas er i høj grad med til at tegne virksomhedens kommercielle profil. Hans rolle er at håndtere alt der har noget med det kommercielle at gøre: Hvad skal tingene koste? Hvordan boarder de kunder ind, og hvordan sammensætter de produkterne. Og så har han en masse salgsmøder rundt omkring i hele landet.

Nok er Thomas Tikjøb ansvarlig for alt kommercielt og salgsrelateret, men det hele foregår i tæt dialog med direktøren. Og den røde tråd i visionerne og værdierne skinner ganske klart igennem.

“2C Networks er først og fremmest kendetegnet ved, at vi tager ejerskab. Vores fornemste opgave er at sikre, at kunden er tryg ved, at der bliver taget hånd om opgaven,” fortæller Thomas og fortsætter.

“Når vi siger, at vi vil være ‘trusted advisor’ for kunden, så skal vi sørge for, at kunden kan regne med os. Det siger sig selv. Og det skinner igennem fra det allerførste møde og hele vejen igennem en langvarig samarbejdsrelation.”

bubbles

Ingen dårlige møder
Det ligger Thomas på sinde ikke at holde dårlige møder. Derfor ofrer 2C Networks en del ressourcer på at sikre, at de mødes med de rigtige potentielle kunder. “Et godt møde er kendetegnet ved, at forarbejdet er gjort ordentligt. At vi er sikre på, at vi kan tilbyde noget, som den potentielle kunde kan bruge til noget. At vi rent faktisk har noget væsentligt at snakke med kunden om,” pointerer han.

“Det er spild af alles tid at holde dårlige møder. Og ved at prioritere de gode og rigtige møder fra starten, opbygger vi den gode relation helt fra begyndelsen”.

Så på den måde kan man sige at direktørens visioner for, hvordan 2C Networks skal agere, tale med og forholde sig til kunderne skinner igennem ud i den helt indledende fase. Thomas understreger vigtigheden af, at kunden har ro i maven og føler, at pengene er godt givet ud. Tryghed er helt klart en fællesnævner for de kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter hos 2C Networks.

Strategi og frimærkekøb
Da Thomas startede hos 2C Networks kom han fra et job i en stor organisation med mange medarbejdere og hjælp til at få taget hånd om de praktiske ting i dagligdagen. Men han fortryder ikke et øjeblik skiftet til en nystartet virksomhed.

“Jeg har været med fra starten, og det har været fedt. Der har været knald på, og der er ikke ikke ret langt fra tanke til handling. Men det er da helt klart noget andet end det, jeg var vant til. Nu skal jeg købe mine egne frimærker,” siger han og griner.

hiring

“Jeg havde længe gået med en drøm om at starte noget op på egen hånd. Men da jeg fik muligheden for at komme på holdet her fra starten, var jeg ikke i tvivl. Mavefornemmelsen var helt rigtig og jeg klikkede med de andre med det samme.”

Thomas’ kommende kollega
Thomas kommer med en bred kommerciel erfaring. Han har både salgs- og lederuddannelser bag sig og en masse praktisk erfaring. Det betyder at han evner at varetage en række strategiske kommercielle opgaver, der rækker langt ud over det deciderede salgsarbejde. Og han glæder sig til at dele sin viden og erfaring med sin kommende kollega.

Vi skal have en kollega, der bliver selvkørende ret hurtigt – meget gerne med erfaring og interesse for branchen. En der booker sine egne møder, tager ud og holder møderne og sælger vores løsninger. Vi starter ud med en account manager, der skal booke møder til mig, men naturligvis også selv deltage på møderne. Men målet er helt klart en fuldt selvkørende sælger.”

Klare værdier, store ambitioner og et stærkt kollektiv

2C Networks leverer ydelser inden for områderne IT-netværk og IT-sikkerhed. Vores ydelser falder i tre forskellige kategorier. 

– Konsulentydelser. 

– Salg af løsninger inden for samme felt – altså netværk og IT-sikkerhed.

– Managed Services; fx drift, beredskab og overvågning af netværket.

Gears icon
360
wrench

2C Networks er en teknologivirksomhed med store vækstambitioner. Vi har et stærkt værdisæt og vores helt egen måde at gøre tingene på. Vi har et solidt sammenhold og et stærkt fokus på at spille hinanden bedre.